Pædagoguddannelsen Storkøbenhavnucc.dk

Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn

Forberedelseskursus for indvanderere og flygtninge

Forside     Forberedelseskursus for indvanderere og flygtninge

Forberedelseskursus for indvanderere og flygtninge

Hvorfor forberedelseskursus
for indvandrere og flygtninge?

Formålet med forberedelseskurset er, at du som ansøger med en anden etnisk baggrund end dansk supplerer dine forudsætninger for at blive pædagog og udvikler det, som du kan i forvejen.

Forberedelseskurset er en adgangsvej til pædagoguddannelsen.

Efter forberedelseskurset fortsætter du i pædagoguddannelsen.

Du kan vælge at kvalificere dig på andre måder, eksempelvis gennem HF-eksamen.

Men måske giver deltagelse i forbere­delseskurset de bedste muligheder for at bygge på dine særlige forudsætninger.
  

Hvad undervises der i på forberedelseskurset?

Undervisningen organiseres i fagdelt og tværfaglig undervisning, temaer og projekter. Der er mødepligt til undervisningen. Læs nærmere om fagene under afsnittet Fag i venstre kolonne.
 

Du har gennemført
forberedelseskurset, når du har

  • fået godkendt din praktik
  • fået godkendt det afsluttende projekt, som vurderes under medvirken af en intern censor, og
  • bestået danskprøven, som både er skriftlig og mundtlig.
     

Trives du i et flerkulturelt miljø ?

De studerende på forberedelsesholdet er en del af et flerkulturelt studiemiljø med studerende fra cirka 45 forskellige lande. Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn tiltrækker mange ansøgere på grund af det flerkulturelle miljø, som en række af lærerne bidrager til med deres faglige ekspertise.
 

Hvilke erhvervsmuligheder er der?

Efter endt uddannelse har du mulighed for at blive ansat i hele det brede, pæda­gogiske arbejdsområde. Der er meget stort behov for pædagoger med en særlig flerkulturel kompetence – og der er generelt lav arbejdsløshed på området.