Pædagoguddannelsen Storkøbenhavnucc.dk

Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn

Ungdomspædagog

Forside     Ungdomspædagog

Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er en kompetencegivende uddannelse, der kvalificerer dig til pædagogisk arbejde med større børn og unge. Det er uddannelsens mål, at du bliver i stand til at kunne analysere, planlægge og gennemføre pædagogisk arbejde inden for det ungdomspædagogiske felt. Som uddannet ungdomspædagog bliver du i stand til at kombinere pædagogisk erfaring med relevant teori og viden om ungdomspædagogisk arbejde og indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge i det ungdomspædagogiske felt.

Hvem er du?

Højst sandsynligt brænder du for de unge. Højst sandsynligt har du besluttet dig for, at det er inden for ungdomspædagogikken, du ønsker at gøre en forskel. Du har besluttet dig for at blive bedre og mere kompetent til det, du allerede gør.

Du har lyst til at arbejde med:

  • Alment forebyggende ungdoms- og interkulturelt arbejde
  • Unge med psykiske vanskeligheder
  • Unge med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
  • Unge i risikogrupper, herunder særligt forebyggende opgaver i forhold til misbrug, kriminalitet og efterværnsopgaver

Uddannelsen i ungdomspædagogik henvender sig til medarbejdere i fritids- og ungdomsklubber, opholdssteder, og døgn- og behandlingsinstitutioner for unge samt opsøgende medarbejdere, SSP-medarbejdere og øvrige faggrupper, der arbejder med større børn og unge i hverdagen.